Opsætning af ikke-bærende skillevæg

  1. Rum skal have et selvstændigt oplukkeligt vindue og egen radiator. Vinduet skal have en redningsåbning med en fri højde på mindst 0,6 meter og mindst en bredde på 0,5 meter. Vedrørende redningsåbninger i tag, ved terræn og andre forhold henvises til ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” pkt. 2.7.2 - "Udformning af redningsåbninger".
  2. Ved opdeling af rum må ingen rum blive mindre end 7 kvadratmeter, og de skal være mindst 2,5 meter bredde. Nye gipsvægge må ikke monteres mod lodpost i vindue (lodret stykke midt i vindue). Hvert rum skal have et selvstændigt vindue. Vægge må heller ikke monteres mod eksisterende radiator. I sådanne tilfælde skal eksisterende radiator flyttes og der monteres ny radiator i nyt rum.
  3. Ikke bærende vægge skal opbygges på følgende måde:
    • 70 mm stålrigler med 2 lag 13 mm gipsplader på begge sider.
    • Væggen isoleres i hulrummet.
    • Montering af væg iht. leverandøranvisninger inkl. stålrigler med filt og fugning om væg.
    • Væggen monteres med fodpanel som eksisterende fodpaneler i boligen.
    • Væg afsluttes ved loft som eksisterende i boligen med stuk, lister eller lignende.
  4. Gipsplader spartles og strimles iht. leverandøranvisninger og der opsættes tapet eller glasvæv/filt som eksisterende i boligen.
  5. Nye døre skal være 90 cm bredde og monteres med malet indfatninger på begge sider, som eksisterende i boligen. Dør skal være som eksisterende døre i boligen, for eksempel med fyldninger (hvis øvrige døre har det) og samme højde.
  6. Alt el- og VVS-arbejde skal udføres af autoriserede firmaer.
  7. Alle arbejder skal udføres håndværksmæssigt korrekt og godkendes af AAB's vurderingsinspektører.
  8. På udleveret plantegning skal det angives, hvilke vægge der nedtages eller opstilles.